At fermenteret hviding er kommet i sortimentet, har sin egen historie: Priserne på torsk og kuller er nemlig steget meget hen over flere år, at det både er oplagt og nødvendigt at bruge fisk, der er mindre kendte – men som også fortjener opmærksomhed. Hviding et godt eksempel.

Vores fermenterede hviding er lavet efter færøsk tradition – ræstur fiskur, ræstur hvítingur – hvor hele fiske hænges op parvis og modnes langsomt og udvikler mere dybde og karakter i smagen.

Hviding er i sig selv en mild og fin fisk med lyst, magert kød. Den er i familie med torsk. Ved fermentering får den mere umami og kompleksitet, men uden at blive voldsom. Resultatet er en fisk med tydelig smag og stadig en blødere profil end mange forbinder med fermenteret fisk.

Serveringsforslag

På Færøerne er ræst fisk en del af madkulturen, hvor den klassisk spises med kogte kartofler og garnatálg, som vi desværre ikke må forhandle i Danmark. Derfor har vi udviklet en alternativ garnatálg. Mange kan også lide den med smeltet smør eller med løgsmelt.

Fermenteret hviding

• Mildere i smagen end fermenteret torsk / kuller
• Mere dybde og umami end fersk fisk
• Nem at tilberede – skal kun koges
• En ny måde at opleve færøsk madkultur på

God fisk handler ikke altid om de mest kendte arter. Nogle gange handler det om at give plads til nye favoritter.

Fakta om hviding

Hviding er en lidt overset, men virkelig fin spisefisk – især hvis man kan lide mild, lys fisk uden for kraftig fiskesmag.

Hviding er det danske navn for Merlangius Merlangus og tilhører torskefamilien sammen med Atlantic cod (torsk), men den er mindre og mere delikat i kødet.

Sådan kender du hviding

• Slank, sølvgrå fisk
• Typisk 20–50 cm lang
• Hvidt, magert kød
• Meget få grove fibre – blød og saftig konsistens
• Fanget i Nordatlanten

Til hviding (rå fisk) pr. 100 g kan I regne med cirka:

Næringsindhold pr. 100 g (vejledende værdier for hviding – rå vare)

Derudover indeholder hviding naturligt:
• Jod
• Selen
• Fosfor
• B12-vitamin
• En mindre mængde omega-3 (kfo.ie)

Til fermenteret hviding (ræstur fiskur) kan værdierne ændre sig lidt – især vandindhold og salt.

Fiskeboller har fået en renæssance! Disse glutenfri fiskeboller fra Nordfra er meget velsmagende, fine i strukturen og glider nemt ned hos både børn og voksne. For størstedelen indeholder de den rene, linefangede kuller fra færøsk farvand tilsat smagsgivere, kartoffelmel og løg.

Tilberedning

Vores fiskeboller er en glutenfri færdigvare, der blot skal tøs op og bruges.

Du kan opvarme dem i en gryde direkte fra frost. Hold øje med dem: Hvis de begynder at vokse i størrelse, betyder det, at de har fået for meget.

Eller du kan stege dem i smør/olie for at få en sprød konsistens. Går du efter ekstra sprødhed, kan du halvere dem, inden du steger dem.

De glutenfri fiskeboller egner sig rigtig godt til “boller i karry”.

Opskrifter

Her i vores opskriftskatalog, kan du finde opskrifter med glutenfri fiskeboller.

Kuller

Kulleren er kendetegnet ved en mørk linje på siden, en mørk plet over brystfinnen og en lille skægtråd. Den er en bundfisk, i familie med torsk og trives bedst på dybder fra ca. 10-200 m. En kuller kan blive ret stor og ret gammel, op til 20 år, op til 100 cm lang og veje op til 14 kg.

Alternativ ingrediens

Da kulleren er steget meget i pris og den færøske fabrik Norðfra i Leirvík ønsker er at holde priserne nede, anvender de i øjeblikket (fra sommeren 2026) guldlaksefars i stedet. Smagsmæssigt et godt alternativ. Læs mere om guldlaksen her.

Hvilken fisk, der anvendes, vil fra tid til anden stå på emballagens etiket.

Fangst

Nordfras kødfulde kuller er fanget skånsomt med krog på langline. Hurtigt efter fangst, sejler den lille båd ind til vores fabrik, der er placeret i vandkanten i Leirvík. Der fileteres og renses fisken for skind og ben. Alternativt anvendes kullerkødet til færdigvarer så som knettir, fiskefrikadeller eller som her, fiskeboller. Varen indfryses altid stykvis, så du kan nøjes med at plukke de enkelte stykker op af fryseren, som skal bruges til din madlavning.

Anvendelse

Anvendelsesmulighederne er utallige og her i firmaet forhandler vi både kullerloins, kullerfileter, paneret kuller, fiskefrikadeller , fiskeboller og knettir/store fiskeboller lavet på kullerfars. Se vores opskrifter med kuller her!

Nærindsindhold pr. 100 g fiskeboller:

Energi: 295 kJ / 70 kcal
Fedt: 0,3 g
– heraf mættede fedtsyrer: ca. 0,1 g
Kulhydrat: ca. 4,9 g
– heraf sukkerarter: 0,6 g
Protein: 11,8 g
Salt: ca. 1,5 g

Knettir

Kuller

Alternativ ingrediens

Tilberedning

Opskrifter

Denne opskrift er en slags vejledning til, hvordan du tilbereder disse store fiskeboller.

Men kort sagt, så kan du stort set bruge “knetter” i de samme retter, som du anvender fiskeboller. Forskeller blot, at du da skal skære disse store fiskeboller i mindre stykker, da de er væsentligt større end de små fiskeboller. Vær opmærksom på, at  fiskeboller, de små “knettir”,  ikke helt indeholder de samme ingredienser som knettir, hvilket giver en lille smagsforskel. Du kan gå på opdagelse her! og få inspiration til retter med denne specialitet.

Danskerne er begyndt at tage knettir til sig – både ordet og produktet, store fiskeboller. Udtalt som “knetter,” har de fundet det både charmerende og velsmagende. Denne færøske delikatesse er hurtigt blevet populær, og mange bestiller dem allerede flittigt fra vores webshop. Knettir er store fiskeboller, på størrelse med tennisbolde, og er en glutenfri færdigret, der kan anvendes på forskellige måder. De kan serveres som hovedret eller skæres i skiver og bruges som pålæg. Knettir er primært lavet af kuller, en fisk der hakkes og blandes med talg (fra lam), kartoffelmel, mælk, løg og krydderier for at give dem deres unikke smag og tekstur.

Kuller – hovedingrediensen i knettir

Knettir består hovedsageligt af kuller (Melanogrammus aeglefinus), en fisk, der er nært beslægtet med torsk. Dette gør det muligt at anvende kuller som en erstatning for torsk i mange opskrifter. Kulleren er let genkendelig med sin mørke stribe langs siden, overbid og en lille skægtråd under hagen. Den lever i Nordatlanten og er en bundfisk, der anses som en vigtig spisefisk. Hos Nordfra bruger vi kuller i mange af vores færdigvarer, herunder fiskefrikadeller, fiskeboller, tørfisk – og naturligvis knettir. Kødet fra kuller er meget hvidt, delikat og har en mild smag, der gør det ideelt til en lang række retter.

Alternativ ingrediens

I en periode bliver kulleren udskiftet med guldlaksefars, da prisen på kuller er steget kraftigt over de seneste år. Ingrediensen vil fremgå af etiketten på pakken.

Tilberedning 

Knettir – de store fiskeboller – er nemme at tilberede – de skal blot gennemvarmes og er derefter klar til servering. Du kan tilberede dem direkte fra frost eller optø dem først og varme dem et par minutter i gryden. De er også fantastiske, når de skæres i skiver og steges på panden, eller bruges som pålæg. Men vær forsigtig med ikke at overkoge dem, da de kan vokse til håndboldstørrelse og miste noget af deres delikate konsistens og smag.

Opskrifter

Knettir kan bruges på samme måde som almindelige fiskeboller i mange opskrifter. På grund af deres større størrelse skal de dog ofte skæres i mindre stykker, når de bruges i retter. Det er værd at bemærke, at knettir og de mindre fiskeboller ikke indeholder helt de samme ingredienser, hvilket giver en subtil forskel i smagen. Du kan eksperimentere med at bruge knettir i alt fra gryderetter til supper, eller simpelthen servere dem med kartofler og en god sauce. Se vores opskrifter for inspiration til, hvordan du kan nyde denne færøske specialitet.

Næringsindhold pr. 100 g knettir:

Energi: ca. 582 kJ / 139 kcal
Fedt: 8,6 g
– heraf mættede fedtsyrer: 4,8 g
Kulhydrat: 4,2 g
– heraf sukkerarter: 0,6 g
Protein: 11,3 g
Salt: 1,4 g

Knettir er både en lækker og nærende ret, der passer perfekt ind i en sund og afbalanceret kost. De er proteinrige med et moderat fedtindhold og meget lavt indhold af sukker.

Torsketunge, kendt som lippur på Færøerne, er en udsøgt delikatesse, som kommer fra det kødfulde område under torsken. Denne del af fisken er meget populær i de nordiske lande, herunder Norge og Færøerne, og er kendt for sin møre konsistens og smag. Torsketungen er ikke selve tungen, som navnet antyder, men snarere et stykke muskelkød, der sidder under torskens hage. Denne specialitet er blevet nydt i generationer, og mange steder, som i Nordnorge, skærer børn og unge torskens hagekød som en fritidsbeskæftigelse og tjener gode penge på det.

Se et klip på DR, hvor norske børn skærer torsketunge.

Anvendelse og tilberedning af torsketunge

Torsketunger er alsidige i køkkenet og kan tilberedes på flere måder, afhængig af præferencer og traditioner. En af de mest populære måder at tilberede dem på er ved at panere dem i mel eller brødkrummer og derefter stege dem på panden i smør. Det giver en sprød ydre tekstur, mens kødet forbliver saftigt og mørt. Nogle foretrækker også at koge torsketungerne, hvilket giver en mere delikat smag og konsistens, men denne tilberedning kan vi kun anbefale til kendere.

Opskrifter

For at undgå den karakteristiske “vildtsmag”, som lippur kan have, kan man lægge dem i mælk natten over før brug.

Opskrifterne er mange, og variationerne strækker sig fra klassiske stegte torsketunger med citron og urter til mere kreative retter, hvor de kombineres med grøntsager, saucer eller pasta. Den milde smag af torsketunge gør den velegnet til mange forskellige tilberedninger, og den kan både serveres som forret, hovedret eller som en del af en større fiskeanretning.

Næringsindhold

Torsketunge er ikke blot velsmagende, men også en næringsrig fødevare. Pr. 100 g torsketunge får man cirka:

Næringsindhold pr. 100 g torsketunge:

Energi: 350 kJ / 83 kcal
Fedt: 1 g
– heraf mættede fedtsyrer: 0,1 g
Kulhydrat: 0 g
– heraf sukkerarter: 0 g
Protein: 17 g
Salt: 0,1 g (naturligt forekommende)
Omega-3 fedtsyrer (EPA + DHA): ca. 0,3 g

Det høje indhold af protein og de sunde omega-3 fedtsyrer gør torsketunger til en sund og næringsrig fødevare, der er velegnet til en balanceret kost. Omega-3 fedtsyrerne bidrager blandt andet til hjerte-kar-sundhed og er gavnlige for hjernen og synet.

Torsketunge, eller lippur som den kaldes på Færøerne, er en ægte delikatesse, der stammer fra området under torskens hage. Selvom navnet antyder, at det er fiskens tunge, er torsketungen i virkeligheden et stykke muskelkød, der sidder under hovedet på torsken. Dette møre og smagfulde kød er meget værdsat i de nordiske lande, især i Norge og på Færøerne, hvor det er en vigtig del af den lokale madkultur.

I Nordnorge er lippur så populære, at børn og unge ofte skærer dem ud som en del af en gammel tradition og samtidig tjener penge på det. Der er endda udsendelser, som har fremhævet, hvordan børnene skærer lippur med dygtighed og præcision. Det viser, hvor stor en rolle torsketunge spiller i den nordiske fiskerikultur.

Anvendelse

Lippur er en alsidig råvare, der kan tilberedes på flere forskellige måder. En af de mest klassiske og populære måder er at panere torsketungerne i mel eller rasp og derefter stege dem sprøde på panden i smør. Denne metode giver en lækker sprødhed udenpå, mens kødet forbliver saftigt og mørt indeni. Den sprøde overflade komplementerer den naturlige milde smag af torsketungen perfekt.

For dem, der ønsker en lettere og mere delikat smagsoplevelse, kan torsketungerne også koges. Denne tilberedningsmetode fremhæver den naturlige smag af fisken og giver en lidt blødere tekstur. Dog kræver denne tilberedning erfaring, da torsketungen let kan blive for blød, hvis den koges for længe.

Et godt tip til tilberedning er at lægge torsketungerne i mælk natten over for at fjerne den karakteristiske “vildtsmag”, som torsketunger kan have. Dette vil give en mildere smag.

Opskrifter 

Tunge kan serveres som en forret, en hovedret eller som en del af en større fiskeanretning. De klassiske opskrifter består ofte af stegte – eller kogte – torsketunger med kogte kartofler og en simpel smørsauce eller specialiteten “garnatálg”. Men torsketungen kan også indgå i mere avancerede retter, hvor den kombineres med grøntsager, pasta eller saucer for at skabe en fuldendt og smagfuld ret.

Poul Martin Petersen: Min mormor – omma – tilberedte lippur på en særligt velsmagende måde. De melpanerede lippur “svømmede” i margarine på panden og blev vel gennemstegt, så det fedt, der sidder rundt om kødet, blev godt og grundigt brændt af. Med kartofler til var dette rent guf, der samtidig har givet mig varme minder om samvær og forkælelse i hendes hjem.

Find vores opskrifter under torsk.

Næringsindhold

Ud over sin delikate smag er torsketunge også en yderst næringsrig fødevare.

Næringsindhold pr. 100 g torsketunge:

Energi: 350 kJ / 83 kcal
Fedt: 1 g
– heraf mættede fedtsyrer: 0,1 g
Kulhydrat: 0 g
– heraf sukkerarter: 0 g
Protein: 17 g
Salt: 0,1 g (naturligt forekommende)
Omega-3 fedtsyrer (EPA + DHA): ca. 0,3 g

Det høje indhold af protein og de sunde omega-3 fedtsyrer gør torsketunge til en ideel fødevare for dem, der ønsker at spise sundt. Omega-3 fedtsyrerne er kendt for at være gavnlige for både hjerte, hjerne og syn, og torsketunge kan derfor være et sundt valg til en balanceret kost.

Torskestykker er et produkt, der refererer til torsk, der er skåret i dele, typisk haleparti og forstykke. Hoved og hale er skåret af og indvoldene fjernet. Desuden har torskestykkerne både skind og ben.

Torskestykkerne kan variere i størrelse afhængigt af torskens størrelse naturligvis.

Torsk er generelt en populær fisk, der ofte tilberedes på forskellige måder, herunder stegning, kogning, bagning eller grilning. Torskestykker er almindelige i mange retter, især er kogt torsk med sennepssauce en traditionel og populær ret herhjemme.

Torskestykker er især udbredte i lande som Danmark og Norge, hvor torsk er en vigtig del af den nationale kost, og hvor der findes mange traditionelle opskrifter, der bruger disse stykker af torskefilet.

Fiskeri

Vores torsk er fanget af færøske fiskere i små færøske kuttere. Den fanges med krog på langline, hvilket er bedst både for miljø og dyrevelfærd. Derefter sejles fangsten ind til vores moderfirma, Nordfra i Leirvík, der renser og nedfryser fisken kort tid efter fangst.

Linefangst er populært hos de kræsne ganer. Du kan nemlig både se og smage på fiskekødet, når linefangst er fangstmetoden.

Traditionel kogt torsk

Kogt nytårstorsk med sennepssauce er en elsket dansk tradition, der markerer overgangen til det nye år på festlig vis. Denne skik har dybe rødder i Danmark og er en vigtig del af nytårsfejringerne.

På nytårsaften serveres kogt torsk ofte som hovedret i mange danske hjem. Torsken koges i letsaltet vand for at bevare sin naturlige smag og saftighed. Denne enkle tilberedningsmetode symboliserer håbet om et rent og friskt startpunkt i det kommende år.

Sennepssaucen, der serveres med torsken, tilføjer en krydret smag og en festlig touch til måltidet. Den er ofte lavet med sennep, sukker og fløde og giver en lækker kontrast til den milde torsk.

At dele kogt nytårstorsk med familie og venner på nytårsaften er en måde at fejre sammenkomsten og se fremad med optimisme. Denne tradition forbinder fortiden med fremtiden og minder danskerne om vigtigheden af samhørighed og gode ønsker i det kommende år.

Næringsindhold pr. 100 g torsk (med skind og ben):

Energi: 335 kJ / 80 kcal
Fedt: 0,5–1 g
– heraf mættede fedtsyrer: 0,1 g
Kulhydrat: 0 g
– heraf sukkerarter: 0 g
Kostfibre: 0 g
Protein: 18–20 g
Salt: 0,1 g (naturligt forekommende)

Sådan kommer din vare

Nordfras torskestykker leveres stykfrosne i æsker á 2 kg.

Ræstur fiskur er fermenteret fisk, som regel kuller, men også torsk. Det er en specialvare og traditionel spise på Færøerne igennem århundreder og spises også med velbehag af andre folk i det nordatlantiske.

De fleste færinger kommer helt op at ringe ved tanken om denne ret, hvor de fleste danskere alene ved duften – eller lugten*, om du vil – holder sig på behørig afstand.

Færinger spiser traditionelt den fermenterede fisk med kogte kartofler, hvalspæk og “garnatálg”, der er en skysovs lavet på margarine og fermenteret lammeflomme.

Som vist på billedet herunder, hænges et par fisk i samme størrelse op ved halen omkring en stang. Det er typisk højt oppe ad en husgavl, lige under hustaget, at dette fungerer bedst. Fiskeskibe på lange ture hænger også fisken op, hvilket giver en udsøgt, salt smag så tæt på havet.

Der er imidlertid stor forskel på, hvorledes færinger fra egn til egn foretrækker fisken: Nogle vil have den hård, andre blød – nogle foretrækker den stærk, andre mild – nogle koger den uden skind og andre med skind. De fleste er dog enige om, at der er næsten intet så skønt som en dejlig middagsmad med ræst fisk.

Smukt foto af et par “greipur”, et andet ord for denne fremgangsmåde / ophængning, som du kan lære i dag. Greipa betyder “sammenbundet par”. I overført betydning bruges ordet også om to mennesker, der hænger uløseligt sammen i tykt og tyndt.

Således lidt undervisning i færøsk og færøsk madkultur.

Sart med madlugt

*Apropos lugt fra mad, så har vi fået tilsendt et rigtig godt råd fra en skøn kunde. Med hendes tilladelse giver vi rådet videre.

Et godt tip til hvordan man fjerner lugten i boligen efter at have kogt ræstan fisk:

Varm en pande godt op. Læg nogle hele nelliker på panden og lad dem riste, så der breder sig let hvid røg fra nellikkerne. Lad det ryge nogle minutter

Røgen fjerner lugten. Jeg bruger det hver gang. Nellikelugten forsvinder hurtigt.

Vi siger TAK for det gode råd!

Det moderne køkken, opskrifter

Den fermenteret fisk har også fundet vejen til det moderne køkken og de finere spisesteder, hvor den tilberedes på alternative måder. For eksempel har den færøske restaurant Koks den på menuen i forskellige, spændende variationer – også i supper. Koks er dekoreret med ikke færre end 2 Michelinstjerner. har igennem mange år tiltrukket mange gourmetturister til de nordatlantiske øer.

Fisken koges (ca ½ time) og spises. Du finder et par opskrifter her!

Næringsindhold pr. 100 g fermenteret fisk:

Energi: 622 kJ / 148,6 kcal
Fedt: 0,09 g
– heraf mættede fedtsyrer: (typisk <0,05 g – kan tilføjes hvis ønsket)
Kulhydrat: 0 g
– heraf sukkerarter: 0 g
Protein: 36,4 g
Salt: (3 g naturligt forekommende)