Køb fisk fra Færøerne – levering til døren!

Laks m. peberrod

Laks med salat og peberrod

Norðfra Danmark
Vi holder så meget af laks, fordi den er et ordentligt omega 3 boost, meget velsmagende og nem at tilberede.
Jane Hylleborg siger om laksen, at “Laksestykkerne tilbereder vi for det meste i ovnen, sammen med forskellige grønsager, det er nemt og smager fantastisk godt og desuden er de rigtig sunde – helt uden giftstoffer“.
Opskriften herunder er dog stegt laks med salat, der er lidt til den syrlige side sammen med peberrodsalat, der er en anelse skarp. Disse forskellige smagsvarianter understøtter hinanden, så helheden bliver en virkelig god oplevelse. Prøv selv – retten er nem, hurtig og lækker.
Bon appetit!
Ret Laks
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 4-8 lakseportioner 1-2 pr. person
  • lidt smør og olie til stegning
  • saften af 1 citron
  • salt og peber

Salat

  • 1 bakke feldsalat
  • 1 bakke rucola
  • 1 æble i tynde skiver
  • 1 bundt grønne asparges

Marinade til salaten

  • 2 spsk jomfru olivenolie
  • 1 spsk æbleeddike
  • ½ spsk akaciehonning
  • 1 tsk citronsaft

Dressing

  • 1,5 dl. cremefraiche
  • 1 bæger revet peberrod

Sådan gør du
 

  • Steg et antal stykker laks (1-2 stk. pr. person) i lige dele smør og olie. Krydr med salt peber og nogle dråber citronsaft – indtil den bliver sprød på begge sider.
  • Imens laksen er på panden, laver du salaten, der består af feldsalat, rucola, tynde æblebåde (eks. pink lady) og små stykker rå asparges. Lav en marinade af en god madolie, æbleeddike, akaciehonning og citronsaft og hæld den over salaten.
  • Lav en dressing af cremefraiche (fedtprocent efter eget valg) og tilsæt rebet peberrod. Du kan evt. tilsætte lidt mayonnaise, så bliver dressingen mindre syrlig. Rør rundt med en ske og dressingen er klar til brug.
  • Anret laksen med salat i bunden, laksestykker ovenpå. Kom lidt dressing oven på laksen og pynt med revet peberrod samt karse og kløvet asparges.
  • Tilbehøret her er ristet rugbrød, der har fået lidt olie og salt, inden det kom i brødristeren.
Keyword bæredygtig laks, færøsk laks, Laks, laks fra Bakkafrost, laks fra Færøerne, opskrift, opskrift på laks

Norðfra ønsker dig god appetit!

Hvis du har kommentar til vores produkter, hører vi meget gerne fra dig på info@nordfra.com