Måske lyder “Mørksej en papillotte” fint, men det er det ikke. Det er simpelthen blot fisk pakket i papir og oftest bagt i ovn, men faktisk kan man nemt tilberede den på grillen. Brug denne opskrift som inspiration. Du kan snildt bruge andre grøntsager eller anden fisk. Hvis du vælger mørksej, så skal den ikke overtilberedes, da den hurtigt kan blive tør. Hvis du vil tilbereder i ovn, er det nok at pakke fisk og grøntsager i pergamentpapir. Vil du tilberede på grillen, skal du enten lægge den indpakkede fisk i en foliebakke eller pakke pergamentpakken ind i stanniol.