Suppen er særdeles velegnet som forret, idet den er meget fin i smagen. Den blide og afdæmpede smag gør den let og forstyrrer ikke smagsløgene inden hovedretten kommer på bordet.Er man ikke til fennikel, kan man med fordel anvende porrer i stedet.Selve suppen smager så godt, at du sagtens kan fordoble den.
Bræk det nederste trådede stykke på aspargesene af, skær dem i halve og snit dem meget fint på langs. Snit resten af fennikelknolden fint og bland med asparges. Vend grøntsagerne i en vinaigrette af olivenolie, citronsaft, salt og peber og lad det trække i mindst 30 minutter.
Hak skalotteløg samt det yderste blad på fennikelknolden fint. Sauter grøntsagerne i smør til løgene er klare, tilsæt Noilly Prat og kog ind til det halve.
Kom bouillon, persille og citronskal ved og lad det simre under låg i 15 minutter.
Si suppen, tilsæt fløde og safran og lad det simre i 5 minutter. Smag til med salt og peber.
Læg fisken i et ovnfast fad, krydr med salt og peber og damp den i 15 minutter ved 180 grader.
Fordel fisken i dybe tallerkener, top op med salat og kom den rygende varme safransuppe rundt om. Server straks med lunt brød.