Køb fisk fra Færøerne – levering til døren!

Torskesuppe

Torskesuppe 2 380x380

Torskesuppe

Jette Nielsen
Suppen er særdeles velegnet som forret, idet den er meget fin i smagen. Den blide og afdæmpede smag gør den let og forstyrrer ikke smagsløgene inden hovedretten kommer på bordet.
Er man ikke til fennikel, kan man med fordel anvende porrer i stedet.
Selve suppen smager så godt, at du sagtens kan fordoble den.
Ret Forret, Suppe, Torsk
Antal 6 personer

Ingredienser
  

  • 1 stk. skalotteløg
  • 1 fennikelknold
  • 1 spsk smør
  • 1.5 dl Noilly Prat
  • 5 dl bouillon
  • 1 persillekvist
  • revet skal fra 1 usprøjtet citron
  • 2 dl piskefløde
  • 1 knsp safran krydderi
  • 1 bdt. grønne asparges
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft
  • 600-1000 g torsk

Fremgangsmåde
 

  • Bræk det nederste trådede stykke på aspargesene af, skær dem i halve og snit dem meget fint på langs. Snit resten af fennikelknolden fint og bland med asparges. Vend grøntsagerne i en vinaigrette af olivenolie, citronsaft, salt og peber og lad det trække i mindst 30 minutter.
  • Hak skalotteløg samt det yderste blad på fennikelknolden fint. Sauter grøntsagerne i smør til løgene er klare, tilsæt Noilly Prat og kog ind til det halve.
  • Kom bouillon, persille og citronskal ved og lad det simre under låg i 15 minutter.
  • Si suppen, tilsæt fløde og safran og lad det simre i 5 minutter. Smag til med salt og peber.
  • Læg fisken i et ovnfast fad, krydr med salt og peber og damp den i 15 minutter ved 180 grader.
  • Fordel fisken i dybe tallerkener, top op med salat og kom den rygende varme safransuppe rundt om. Server straks med lunt brød.
Nøgleord bæredygtig fangst, færøsk torsk, fisk fra færøerne, fiskesuppe, linefanget torsk, opskrift, suppe med torsk, Torsk

 

Logo

Norðfra ønsker dig god appetit!

Hvis du har kommentar til vores produkter, hører vi meget gerne fra dig på info@nordfra.com