Fra Nord til bord!

Stegte skalrejer

skalrejer eller pil-selv-rejer fra Nordatlanten

Krydrede skalrejer

Poul Martin Petersen
Der er dømt hygge og ned-i-gear-tid, når vennerne inviteres hjem til stegte pil-selv-rejer med et godt glas hvidvin.
Skalrejerne kan krydres efter smag og behag, med eller uden hvidløg, krydderurter og en mængde chili afstemt efter, hvem der sidder ved bordet.
Denne ret er til dig, der ikke ønsker at bruge til timer i køkkenet, når der kommer gæster og til dig, der synes, at et måltid godt må vare lidt længere end 10 minutter.
Smagen er fantastisk og retten super nem og hurtig at lave. Tilbehøret kan også varieres efter, hvad du selv har lyst til. Vi spiste brød og fyldt pasta til. Næste gang laver vi en lille salat som tilbehør.
Ret Hovedret
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 800 g rejer med skal 400 g pr. person
  • 2-3 fed hvidløg
  • timian
  • chili finthakket frisk eller stødt
  • peber
  • ½ citron, saften
  • smør til stegning

Sådan gør du
 

  • Rejerne optøs i køleskabet natten over.
  • Smelt smørret og hæld rejerne på den varme pande.
  • Tilsæt krydderierne og rejerne – lad rejerne brune af. Dette tager max 5 minutter, da rejerne er forkogt, optøede og kun skal gennemvarmes.
  • Når rejerne er færdige, tager du panden af varmen og drypper citronsaft hen over dem.
  • Kog pastaen efter anvisning på pakken, så det passer med, at de er færdige samtidig med rejerne.
  • Server straks, gerne med et koldt glas hvidvin.
  • En skive godt brød egner sig godt til retten.
Keyword hyggemad, pil-selv-rejer, rejer, rejer fra nordatlanten, rejer nordfra, skaldyr, skaldyr fra nordatlanten, skalrejer