Køb fisk fra Færøerne – levering til døren!

Mørksej med gnocchi

mørksej fra Færøerne

Stegt mørksej med gnocchi og salviesmør

Gourministeriet
"Fisk er for mig sidestillet med en god bøf", sagde en af vores bekendte forleden.
Her ser mørksejen ligefrem ud som en god bøf.
Dianna har udviklet denne lækre opskrift, der både kan anvendes som forret og hovedret.
Opskriften er som udgangspunkt lavet til en hovedret. Skal den bruges til forret, anbefaler hun 100 gram fisk og 100 g gnocchi pr person. Juster også mængden af smør til 100 gram, 2 asparges pr. person, – de øvrige ingredienser kan du god lade forblive det samme.
Velbekomme!
Forb. tid 35 minutter
Ret Forret, Hovedret
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Smørstegt mørksej

  • 600 g mørksej delt i 4 fileter
  • 1 dl hvedemel
  • Salt
  • Smør til stegning

Stegt gnocchi med salviesmør

  • 600 g gnocchi
  • 150 g smør
  • 4 kviste salvie bladene heraf – en god håndfuld
  • 5 fed hvidløg knust
  • 1 håndfuld hasselnødder grofthakket
  • 3 spsk olivenolie
  • Salt og peber

Derudover

  • 1 bdt grønne asparges skær den grove bund af
  • Parmesan og citronskal til toppen

Sådan gør du
 

Stegt gnocchi med salviesmør

  • Kog din gnocchi som beskrevet på pakken og dræn den derefter for væde.
  • Varm olien på en pande ved god høj varme og steg dine gnocchi til de er let gyldne – ca. 5-8 minutter.
  • Læg dem til side på en tallerken.
  • På samme pande smeltes smørret, tilsæt salvie og de knuste hvidløg og skru ned til middel varme. Lad det stege i 5 minutters tid, det skal bruse godt omkring salvien og hvidløg og smørret brune let.
  • Gem evt. lidt salvieblade til at vende i til sidst, så de beholder den flotte farve.
  • Tilsæt hasselnødderne og steg videre i 5 minutter – fortsat ved middel varme. Sørg for at smørret kun bruner let, ellers skru ned.
  • *I mellemtiden begynder du at tilberede fisken, så den er færdig samtidig med gnocchien. Se længere nede i opskriften.
  • Hæld dine gnocchi tilbage på panden og vend det hele godt sammen. Krydr med salt og peber.
  • Skub gnocchien til den ene side og steg dine grønne asparges på den anden halvdel af panden. De skal have ca. 3 minutter.
  • Få det til at passe med at fisken er færdig på samme tid.

Smørstegt mørksej

  • Krydr mørksejfileterne med salt og vend dem derefter i hvedemel.
  • Smelt smørret på en pande ved middel varme – smørret skal bruse – og steg mørksejfileterne til de er gyldne på begge sider. Ca. 3 minutter på hver side.

Stegt mørksej med gnocchi og salviesmør

  • Server et stykke mørksej med de stegte gnocchi og de grønne asparges. Sørg for at få både salvieblade, hasselnødder og også gerne lidt hvidløg med samt en god skefuld af den brunede smør.
  • Drys med lidt revet parmesan og fintrevet citronskal og krydr med friskkværnet peber.

Noter

Se en lille video med fremgangsmåden på vores Youtube-kanal.
Keyword bæredygtig fisk, færøsk mørksej, fisk fra færøerne, fisk til forret, fisk til hovedret, mørksej, opskrift på mørksej med gnocchi og salviesmør