Salat med helleflynder
Denne ret er en velkendt kending ved det kolde færøske bord og egner sig til enhver festlig lejlighed.Helleflynderen skal endelig ikke koges for længe, da kødet i så fald bliver tørt. 5-10 minutters dampning i gryde eller på pande, som i denne opskrift, er rigeligtRetten kan laves i forvejen og stå koldt indtil den skal serveres.Portionen er til 6-8 personer.Pynt rigeligt, så der ikke er synlige pletter mayonnaise. Bare giv den hele armen.Velbekomme!
Ingredienser
- 3 skiver helleflyndere
- 100 g mayonnaise
- 1,5 dl cremefraiche
- salt og peber
- frysetørret dild
Pynt
- 100 g rejer
- 3 stk tomater
- 6 æg, halverede
- 1 lille dåse asparges
- 1 evt. kaviar
Sådan gør du
- Helleflynderne tøs op og lægges i en pande smurt med lidt smør eller olie. Krydr med salt og hæld lidt vand ved. Dampes i omkring 5-10 minutter til kødet er fast og hvidt.
- Der laves en dressing af mayonnaise og cremefraiche, halvt af hver. Tilsæt frysetørret dild, salt og peber efter smag.
- Helleflynder, rejer og asparges blandes i dressingen, kommes på et fad.
- Pynt med halve hårdkogte æg, rejer, asparges, dild og tomater.
- Du kan komme kaviar oven på æggene, hvis du kan lide det.
Norðfra ønsker dig god appetit!
Hvis du har kommentar til vores produkter, hører vi meget gerne fra dig på info@nordfra.com