Portobellosvampe med rødtunge
Engang imellem går jeg i køkkenet og kaster mig over nogle eksperimenter med ingredienser, jeg godt kan lide.Eksempelvis er jeg vild med svampe, som jo kan fyldes med alt muligt godt, så hvorfor ikke den gode fisk?Jeg havde en rest fileter i fryseren, som blev tøet op – tilfældigvis rødtunge, men det kunne lige så vel have været kuller, torsk eller anden fisk.Oste er også iblandt mine favoritter og løg giver altid en god smag. Da der også lå en pakke hakket grønkål i køleskabet, kom den også i spil. Voila – der opstod en kombi, som jeg gerne vil præsentere som en hyggelig lille forret. Du er selvfølgelig velkommen til at rette opskriften til efter smag og behag og velkommen at tagge @nordfra, hvis du smider billeder op.
Ingredienser
- 2 svampe 1 svamp pr. person
- 1 rødtungefilet eller anden hvid fisk
- 1 løg
- 2 forårsløg
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk citronpeber
- en håndfuld fintsnittet grønkål
- let mornaysovs
- evt. revet økologisk cheddarost til topping
- olie til stegning
Grønkålschips
- 2 store håndfulde fintsnittet grønkål
- 1 spsk olie
- 1 tsk flagesalt
Sådan gør du
- Rens svampene og fjern stilke. Hak stilkene og læg dem til side.
- Skær fisken i små stykker.
- Løg, forårsløg og hvidløg snittes fint og svitses på panden i olie indtil løgene er klare i farven. Tilsæt citronpeber og de hakkede svampestilke og svits dem i 1-2 minutter sammen med løgene.
- Læg svampene på en bageplade klædt med bagepapir. Hæld en lille slat mornaysovs i bunden på hver svamp. Kom nu fyldet i fisk, løg + svampestilke – og fyld op med mornaysovs.
- Top evt. med revet mozarella.
- Bag de fyldte svampe i ovnen á 180 grader i 15-20 minutter.
Grønkålschips
- Vend grønkålen i olie og drys salt henover.
- Bred grønkålen ud på en bagepapirklædt bageplade og bag den i ovnen i 10-15 min á 180 grader, eller til de er sprøde.
- Server med et drys grønkålschips hen over svampene og en skive godt brød efter eget valg.