Fra Nord til bord!

Sprød, paneret kuller

Sprød, paneret kuller

Christina Damgaard-Sylvest
Sprød paneret kuller med smørdampede sommergrøntsager og dild-kartofler
Smagen af sommer i en enkelt gryde. Opskriften er nem at gå til, blot skal man være opmærksom på at tilsætte de forskellige grøntsager i den rigtige rækkefølge, så de er færdige på samme tid. Da grøntsagerne bliver dampet i en meget lille mængde væske (og derudover en ordentlig smørklat), bibeholdes både smag og vitaminer i grøntsagerne. Kartoflerne koges i godt saltet vand (omtrent så salt som havet, man kan smage sig frem) sammen med dildstilke, for at understege deres fine smag.
Sæson: sommer
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 45 minutter
Ret Hovedret
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 4-8 stk panerede kullerfileter alt efter hvor store de er.
  • 1 lille spidskål
  • 200 g majs friske eller fra frost
  • 1 bundt nye løg
  • 200 g ekstra-fine ærter friske eller fra frost
  • 1 bundt dild des mørkere og kraftigere den er i bladene, des mere smag er der i den
  • nye kartofler
  • smør
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Start med at snitte dilden fint. Gem stilkene, de skal bruges til kartoflerne.
  • Kartoflerne sættes over at koge i godt saltet vand,- vandet skal bare lige dække kartoflerne.
  • Læg dildstilkene ned i gryden til kartoflerne, de giver god smag.
  • Nye kartofler behøver ofte ikke koge mere en ti minutter, og derefter trække 5-10 minutter i det varme vand, for at være tilberedt perfekt.
  • Spidskålen deles i ottendedele.
  • Løgene pilles, deles og skæres i tykke skiver på langs.
  • Hvis løgtoppene er fine og sprøde, snittes de fint og vendes ned i grøntsagerne til allersidst.
  • I en bred gryde / stegegryde, der kan rumme spidskålen i et enkelt lag, smeltes en god smørklat og 2-3 spsk vand. Når det koger, lægges først løgene ned i gryden og derefter spidskålen.
  • Krydr’ med salt og peber og læg låg på. Gryden skal bare simre.
  • Hvis gryden er ved at ”koge tør” tilsættes en smule mere vand og evt. en smørklat til.
  • Des mindre vand, des bedre.
  • Kulleren sættes over at stege i 50/50 smør og olie i en pande. Sørg for at der er rigeligt med fedtstof på panden, så bliver paneringen sprød og lækker.
  • Når spidskålen er halvvejs mør, vendes majsene ned i gryden.
  • Når kålen er næsten-mør vendes ærterne ned i gryden.

Anretning

  • Kartoflerne drænes og dampes tørre i gryden. Tilsæt en smørklat og den finthakkede dild.
  • Hvis du har gemt løgtoppe, vendes de ned i grøntsagerne nu, hvorefter de anrettes i et dybt fad.
  • Kullerfileterne anrettes på et fad for sig selv.
Keyword bæredygtig fangst, færøsk fisk, færøsk kuller, fisk fra færøerne, hurtig mad, klar til brug, kuller, kullerfilet, linefanget fisk, nem mad, paneret kuller, sommermad, sund mad

Norðfra ønsker dig god appetit!

Hvis du har kommentar til vores produkter, hører vi meget gerne fra dig på info@nordfra.com