Køb fisk fra Færøerne – levering til døren!

Filet med løgpanering

Loegpaneret Filet 300x300

Filet med løgpanering

Poul Martin Petersen
Fisken bliver bedst, hvis den får tid til langsom optøning i køleskabet natten over. Men har du ikke tid, går det også an med optøning på køkkenbordet, hvilket vi gjorde her. Der går lidt væske tabt fra fisken, men ikke så meget, at det gjorde noget. Smagen var stadig fantastisk.
Her i huset er vi ikke altid lige gode til at planlægge måltiderne dagen før, og vores tid er sparsom. Derfor er tilbehører nemt: Sødekartofler i poser, direkte fra frost i ovnen ½ time og salaten en færdiglavet fra Brugsen. Men begge dele smager fint til hverdagsbrug.
Ønsker du mere panering, tilpasser du bare mængden af tørvarer efter behov.
Dette måltid tog ca. ½ time at lave fra start til servering.
Ret Hovedret
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 500 g filet af forhåndenværende lys fisk, eks. rødtunge, rødspætte, kuller eller torsk.
  • 1 dl ristede løg
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 æg
  • ½ tsk chiliflager
  • salt og peber
  • smør til stegning
  • ½ citron

Tilbehør

  • 1 portion mild salat enten færdigkøbt eller hjemmelavet.
  • 1 pose fritter af sødekartofler

Sådan gør du
 

  • Imens fritterne er i ovnen laver du fisken, der er optøet i forvejen.
  • Bland tørvarerne – ristet løg, sesamfrø og krydderierne – sammen i en dyb tallerken.
  • Pisk ægget sammen i en anden dyb tallerken.
  • Vend fiskefileterne først i ægget og derefter i tørblandingen.
    Filet Med Loegpanering 300x300
  • Smelt smørret på panden.
  • Steg fileterne ca 3-4 min på hver side i god varme. Vi stegte på næsthøjeste trin for ikke at brænde smørret på.
    Stegetiden tilpasses fiskens tykkelse. Når lamellerne går fra hinanden ved tryk og fisken er blevet helt lys i farven, har den fået nok.
  • Anret fisken på en bund af grøntsager og læg fritterne ved siden af.
  • Dryp lidt citron over fisken ved anretning.
  • Værs’go!
Keyword færøsk rødtunge, fisk fra færøerne, fiskefilet, kullerfilet, paneret filet, rødtunge