Fra Nord til bord!

Pasta med kuller

Pasta med linefanget kuller

Pasta med kuller

Eva Rembrand
Hermed en lækker cremet pastaret med de gode kullerfileter, som kan laves på 20 minutter og er et hit for både store og små.
Ret Hovedret
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 4 kullerfileter
  • 1 mellemstort løg
  • 15 g. smør og 4 spsk. olivenolie
  • 2 dl. hvidvin
  • 2 dl. vand
  • 1 hønsebouillonterning
  • 3,5 dl. piskefløde
  • 4 kugler frossen spinat
  • 500 g. frisk tagliatelle

Topping

  • Ristede pinjekerner dild og friskkværnet peber.

Sådan gør du
 

  • Fisken tøes op og duppes tør med køkkenrulle.
  • Spinaten tøes op og knuges fri for vand.
  • Pastaen koges efter pakkens anvisning og hældes i en sigte og overbruses med koldt vand.
  • Kullerfileterne steges i en blanding af smør og olivenolie ved høj varme i 2 minutter på hver side. Tag dem straks af panden.
  • Løget hakkes fint og steges blankt i smør og olivenolie i en gryde.
  • Hæld hvidvin på og lad det reducere til den er næsten væk.
  • Hæld vand og bouillonterning ved løgene sammen med spinaten. Lad det komme i kog og tilsæt så fløden. Lad det igen koge op, og når det har kogt et minuts tid, tilsættes pastaen.
  • Anret pastaen med det samme i 4 dybe tallerkener og top med kullerfileterne som brydes der, hvor de skiller i lamellerne. Top med ristede pinjekerner, frisk dild og kværnet peber.
  • Velbekomme!
Keyword børnevenlig fisk, fisk fra færøerne, fisk fra nordatlanten, linefanget fisk, nem mad, pasta med kuller