Fra Nord til bord!

Torsk i fad

fiskefad med færøsk torsk nordfra

Torsk i fad

Norðfra Danmark
Denne ovnret er en mangeårig klassiker. Den nem at lave og en ret de fleste godt kan lide.
Porrerne kan provokere de kræsne, men kan da nemt skiftes ud med andre grønsager efter smag og behag.
Torsken kan skiftes ud med kuller.
Er du vild med karry, så drys med rund hånd – gerne dobbelt så meget som opskriften siger.
Opskriften tilpasses fadets størrelse. Her har vi brugt et fad, der måler 24 x 34 cm, hvilket passer nogenlunde til den portion, som opskriften foreskriver. Bliver der for lidt væde – fisken og grønsagerne skal gerne dækkes af væsken – kan man sagtens fylde op med mælk eller mere fløde/cremefraiche. Vigtigt at have nok sauce, da den er helt fantastisk.
Skulle der være en rest, smager retten om muligt endnu bedre dagen efter opvarmet i gryde med kartofler og ris.
Ret Kuller, Torsk
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • torskefilet nok til at dække bundet af et ovnfast fad
  • 3 porrer
  • 1/4 l fløde
  • 1/4 l cremefraiche jo federe, des bedre
  • 2 tsk. karry
  • 2 tsk. salt
  • 2 tsk sød sennep
  • ½ tsk sukker
  • 6 spsk ketchup
  • 2 spsk olie
  • 2 spsk citronsaft

Sådan gør du
 

  • Læg de optøede torskefileter så de dækker bunden af et ovnfast fad – 24×34 cm. Skær porrerne småt og læg dem hen over fisken.
  • Resten af ingredienserne blandes og hældes over fisken og porrerne, så det dækker nogenlunde. Hvis det ser for tørt ud, kan du hælde lidt mælk i.
  • Bag retten midt i forvarmet ovn ved 200 grader til den er gylden – i omkring 30 minutter.
  • Serveres med kartofler, ris, salat og hvidløgsflutes.
Keyword bæredygtig fangst, færøsk torsk, linefanget fisk, linefanget torsk, opskrift, ovnret, torsk i fad

Norðfra ønsker dig god appetit!

Hvis du har kommentar til vores produkter, hører vi meget gerne fra dig på info@nordfra.com