Beskrivelse
Havtaske
Havtasken er afgjort med i konkurrencen om at være verdens grimmeste fisk, men det ændrer ikke ved, at det er en superlækker spise.
Havtasken kan blive op til to meter, og lever på havbunden i det nordøstlige Atlanterhav, hvor den kan leve i op til en kilometers dybde. Den er nem at genkende på sit enormt store hoved og gab.
Gourmetfisk
Kæbekødet er en specialitet, som du ikke må snyde dig selv for. Det er en meget mager fisk, med en smag og konsistens der minder om hummerkød.
Tilberedning af havtaskekæber
Hvis du har brug inspiration til tilberedningen af havtaskekæber, så kan du tage et kig forbi vores opskrifter hvor vi blandt andet har den her opskrift på grillede havtaskekæber med grøntsager og kartofler
Inden tilberedning skal du lige fjerne den hinde, der sidder på kæberne. Det er nemt og ligetil. Se evt. vores lille video her!