Hel torsk 3-4 kg

Hel linefanget færøsk torsk, 3-4 kg  → ca. 1,7 kg ren filet → ca. 7-8 personer.

Leveres dybfrossen med hoved, skind og ben, men uden indbolde. Optøs bedst på et fad i køleskabet natten over.

Ingredienser: torsk (fisk).
Opbevaring: –18 °C. Efter optøning maks. +5 °C. Må ikke genfryses.

495,00 kr.

På lager

Beskrivelse

Linefanget hel færøsk torsk til den hyggelige højtid

Der er noget særligt over hel torsk fra Færøerne. Havet omkring øerne er iskoldt, dybt og konstant i bevægelse – og det giver en torsk med en helt unik fasthed, glans og smag. Når torsken samtidig er linefanget, får man et produkt i absolut topklasse: Fisken fanges én ad gangen, behandles skånsomt, og kvaliteten bliver markant højere end ved trawlfangst. Det betyder renere filet, bedre tekstur og en torsk, der holder sig saftig under tilberedning, uanset om du vælger ovn, pande eller dampning.

Hos Nordfra har vi i år været heldige og fået hel linefanget færøsk torsk hjem netop op til julesæsonen og nytåret. Det er en tradition i mange hjem at servere torsk som en let og elegant nytårsret – og her leverer den færøske torsk på alle parametre. Den er friskfrosset kort efter fangst, og dens naturlige struktur gør den både nem at håndtere og utrolig velsmagende. Du får en råvare, der både er ærlig, bæredygtig og en utrolig lækker spise.

Hvad kan du bruge hel færøske torsk til?

Ud over at en hel torsk imponerer på et fad, er det også en velsmagende spise, der er nem at lave og kan anvendes til alle opskrifter med torsk og fætteren ‘kuller’.

Ganske enkelt egner linefanget hel torsk sig til stort set alle klassiske og moderne retter, eksempelvis til den traditionelle torsk med sennepssauce. Du kan finde vores opskrifter med torsk (og kuller) her.

Hel torsk fra Færøerne er samtidig rig på protein, lav i fedt og fyldt med naturlige mineraler og omega-3. Det gør den til en næringsrig og mættende råvare – ideel både til højtider og hverdage.

Hvorfor vælge linefanget torsk?

Linefangst giver mindre bifangst og en markant bedre kvalitet. Når du vælger hel linefanget færøsk torsk, får du derfor et produkt, der er både bæredygtigt og gastronomisk langt over gennemsnittet. En hel torsk, der bare smager godt.

Uanset om du skal bruge hel torsk til jul, nytår eller bare forkæle familien en helt almindelig onsdag, får du her en råvare, der falder i god jord hos de fleste.

Velbekomme – væl gagnist!

Næringsindhold pr. 100 g hel torsk:

  • Energi: ca. 80 kcal

  • Energi: ca. 335 kJ

  • Protein: 17–18 g

  • Fedt: 0,5–1 g

  • Heraf mættede fedtsyrer: ca. 0,1 g

  • Kulhydrater: 0 g

  • Sukkerarter: 0 g

  • Omega-3 fedtsyrer: ca. 0,15–0,2 g

  • Salt: 0,1 g (naturligt forekommende)

Herunder en klassisk opskrift på kogt torsk med sennepssauce  – se blot bort fra, at der her er anvendt torskestykker i stedet for hel torsk.

Kogt færøsk torsk med sennepssauce

Kogt torsk med sennepssauce

Dianna Brinch
Kogt torsk med sennepssauce er en elsket dansk tradition, der især spises til nytår eller i tiden op til. Denne skik har dybe rødder i Danmark og har været / er en vigtig del af nytårsfejringen.
På nytårsaften serveres kogt torsk ofte som hovedret i mange danske hjem. Torsken koges i letsaltet vand for at bevare sin naturlige smag og saftighed. Denne enkle tilberedningsmetode symboliserer håbet om et rent og friskt startpunkt i det kommende år.
Her får du vores opskrift på kogte torskestykker og varme anbefalinger til den gode, nemme og meget traditionelle ret.
Velbekomme!
Forb. tid 30 minutter
Ret Hovedret
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Kogt torsk

  • 1 kg torskestykker
  • 2 l vand
  • 1/2 dl eddike
  • 1 laurbærblad
  • 2 spsk salt
  • 10 peberkorn

Sauce

  • 40 g smør
  • 3 spsk hvedemel
  • 3 dl fiskebouillon
  • 1 dl piskefløde
  • 1 – 1 1/2 spsk grov sennep jeg bruger whole grain
  • salt og peber

Til servering

  • kogte kartofler
  • evt. asparges broccoli
  • evt. finthakket persille

Sådan gør du
 

Kogt torsk

  • Skyl og rens torskestykkerne fri for urenheder, og klip finnerne af.
  • Bring vandet i kog i en gryde tilsat salt, peberkorn, laurbærblad og eddike.
  • Når vandet koger, lægges torskestykkerne i, og vandet bringes i kog igen.
  • Så snart vandet koger igen, slukkes for blusset, og låget lægges på.
  • Lad fisken trække i vandet i ca. 10 minutter, og tag den derefter forsigtigt op med en hulske.
  • Torsken er super mør og falder fra hinanden, – så gør det forsigtigt.
  • Når maden er klar til servering, fjernes skindet fra torsken og kødet pilles forsigtigt fra benene.

Sennepssauce

  • Smelt smørret i en gryde og pisk melet ud heri. Lad det bruse med et minuts tid, pisk grundigt så det ikke brænder på.
  • Pisk bouillonen i lidt ad gange, og tilsæt derefter fløden. Kog saucen op og lad den småkoge i 4-5 minutter, pisk undervejs.
  • *Jeg bruger lidt over 1/2 bouillonterning til denne portion.
  • Tilsæt sennep, pisk den godt ind i saucen og smag til med salt og peber.

Kogt torsk med sennepssauce

  • Server den kogte torsk med kogte kartofler, dampet grønt og sennepssauce.
  • Drys med persille og friskkværnet peber på toppen.
Keyword færøsk torsk, fisk, fisk fra færøerne, kogt torsk med sennepssauce, opskrift med torsk, spis mere fisk, torskestykker
Hel færøsk torsk fanget med krog på line
Hel torsk fanget med krog på line ved Færøerne.

Yderligere information

Latinsk navn

Gadus morhua

Fangstområde

FAO 27.5.b

Fangstmetode

Linefanget