Torsk i mango-kokossovs
I denne opskrift indgår torsk, men den kan nemt udskiftes med kuller eller anden hvid fisk.
Prøv dig frem med det du har ved hånden.
Ingredienser
- 1 rød chili finthakket
- 1 strøget spsk revet ingefær
- 4 hvidløgsfed presset
- 1 småt skåret løg
- 1 spsk fiskesovs
- 1 ds kokosmælk
- 1 kg torskefilet
- 1 mangofrugt skåret i tern
- saft og skal af en økologisk lime
- salt
Sådan gør du
- Kom alle ingredienser, på nær torsken, i en blender og blend dem til en fin, ensartet creme. Gem lidt chili til pynt.
- Opvarm en dyb pande eller wok og hæld cremen heri. Bring den i kog og skru derefter ned for varmen. Kog cremen ind og smag til med salt.
- Skær torsken i passende stykker og læg den i sovsen. Lad det hele småkoge i 5 min eller til fisken er helt hvid.
- Tilsæt mangofrugten og gennemvarm.
- Pynt med et drys chili.
- Tilbehør: ris og salat efter eget valg.