Indbagte kullerloins
Denne ret er både nem, hyggelig og velsmagende. Lav den gerne sammen med gæster eller med dine børn. Varier indholdet efter det, du har ved hånden. Opskriften her blev defineret af, hvad der lå i køleskabet og fryseren. Dog er det vigtigt, at den fisk du bruger bliver taget op dagen før, så den når at tø op i køleskabet natten over. Den syrlige grønkålssovs går rigtig godt i spænd med de dampede loins.Serveres med en blandet salat. Vi havde efter en lang arbejdsdag valgt den nemme løsning: Salaten var en færdigkøbt mixsalat, der kun skulle røres op med den medfølgende dressing. Smagsmæssigt var det er rigtig godt valg.
Ingredienser
- 2 kullerloins optøede
- 450 g frossen grønkål eller spinatkugler fra frost
- 6 plader butterdej, 450 g
- 3 forårsløg
- 150 g rejer, kan udelades
- 3-4 tsk citronpeber
- salt og peber
- 4 spsk creme fraiche 18%
- æg til pensling
- ½ citron, saften
Sådan gør du
- Kullerloins – eller anden hvid fisk – optøs natten over i køleskabet.
- Optø den frosne grønkål i en gryde og tilsæt 3-4 tsk. citronpeber.
- Sæt 2 butterdejplader sammen og læg dem oven på en bageplade klædt med bagepapir. Dette er bunden.
- Læg halvdelen af den optøede grønkål oven på butterdejsbunden og drys de hakkede forårsløg henover. Lad grønkålen køle en smule ned, inden fisken lægges på.
- Læg de to kullerloins ovenpå og giv dem et jævnt strø salt og peber.
- Fordel rejerne oven på fisken.
- Sæt de sidste 3 butterdejplader sammen og bred dem ud over fisken som top/låg. Hvis du har tid og lyst, kan du forme dejen som en fisk og trykke dejens top og bund godt sammen, så indholdet ikke siver for meget ud. De afskårne stykker dej, kan formes som finner og hale og "limes på" med en sammenpisket æggemasse.
- Prik "skælmønstrede" huller i butterdejen med en gaffel, så dampen kan komme ud.
- Pensl med et sammenpisket æg.
- Giv retten ca. 15 min i en forvarmet ovn ved 200 gr, imens du laver tilbehøret.