Fra Nord til bord!

Kartoffelsuppe m torsk

Kartoffel- og jordskokksuppe med torsk

Jette Nielsen
Suppe er altid en dejlig forret. Især på vinterkolde dage er det skønt med en varm suppe.
Denne variant med letsaltet torsk er velsmagende og nem at lave med velkendte ingredienser. Suppen er i sig selv mild i smagen og står godt til det syrlige æble og den salte bacon.
Som et ekstra pift kan du rive lidt ingefær i suppen – så har du varmen.
Ret Forret, Suppe
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 350 g skrællede jordskokker i tern
  • 300 g skrællede kartofler i tern
  • 2 mellemstore løg i grove tern
  • 1 fed hvidløg
  • 2 kviste timian eller 1 tsk tørret timian
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 liter hønseboullion
  • 1 dl piskefløde
  • 1 tsk salt friskkværnet peber
  • 1 spsk æbleeddike
  • 1 tsk honning
  • 1 tsk citronsaft
  • 400-500 g torskefilet
  • ristet bacon
  • 2 små æbler i tern

Sådan gør du
 

  • Jordskokker, kartofler, løg, timian og hvidløg kommes i en gryde sammen med olivenolie og sauterer i 2 minutter ved middel varme.
  • Tilsæt bouillon og læg låg på gryden. Lad det koge i 15 minutter.
  • Imens suppen koger, laves tilbehøret:
  • Opvarm ovnen til 180 grader.
  • Torsken strøs med lidt salt og lægges i et ovnfast fad på bagepapir.
  • Bag torsken i en forvarmet ovn i 15 minutter.
  • Bland honning, æbleeddike og citron i en skål og vend æblerne heri.
  • Bacon skæres i små tern og ristes sprød på en pande.
  • Når suppen har kogt i 15 minutter, tages den af varmen og blendes med en stavblender.
  • Tilsæt fløde og smag til med salt og peber.

Anretning

  • Anret suppen i dybe tallerkener.
  • Først anrettes en lille forhøjning i midten med æbletern, hvorpå torsken placeres.
  • Suppen hældes rundt om torsken, og til sidst drysses med sprød bacon og et par enkelte æbletern oven på torsken.
  • Lidt frisk timian pynter smukt på toppen.

Tilbehør

  • Ristet brød eller lunt flutes.
Keyword bæredygtig fangst, færøsk torsk, fisk fra færøerne, fiskesuppe, linefanget fisk, linefanget torsk, opskrift, suppe med torsk, torskefilet

Norðfra ønsker dig god appetit!

Hvis du har kommentar til vores produkter, hører vi meget gerne fra dig på info@nordfra.com