Fra Nord til bord!

Rødtunge florentine

Rødtunge florentine

Oddvør Skarðhamar og Ingibjørg Jacobsen
Denne fladfisk hører til de finere af slagsen, er mager i kødet og rig på selen. Du kan sagtens bruge rødspættefilet til denne ret.
Rødtungefileter og rødspættefileter Nordfra er renset og klar til brug. Kødet er fint og velsmagende – velegnet til dage med forkælelse.
Serveres med hvide kartofler.
Ret Hovedret
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Spinat

  • 2 dl vand
  • 1 spsk smør
  • 1 lille finthakket løg
  • 1 pk frosset spinat 400 g
  • 2 knuste hvidløgsfed
  • salt og peber

Mornaysause

  • 2 spsk smør
  • 40 g hvedemel
  • 2,5 dl mælk
  • 1 æggeblomme
  • 200 g revet cheddarost
  • salt og peber

Sådan gør du
 

Sovs

  • Smelt smørret i en tykbundet gryde.
  • Tilsæt mel og pisk grundigt ved ikke for høj varme.
  • Tilsæt derefter mælken lidt ad gangen. Pisk og rør i gryden, til det bliver til en tyk sovs.
  • Tag gryden af varmen og rør rundt indtil sovsen er lunken.
  • Rør æggeblommen i og derefter den revne ost.
  • Smag til med salt og peber.

Rødtunge

  • Krydr fileterne med salt og peber. Rul dem sammen og sæt en pind igennem dem.
  • Smør et ovnfast fad med smør og læg fiskerullerne heri. Hæld vand i fadet og læg et låg eller alufolie hen over det.
  • Bag i ovnen ved 175 grader i omkring 15 min.

Spinat

  • Kom den frosne spinat i en gryde og lad vandet koge væk.
  • Tilsæt derefter smør, løg og hvidløg og rør i gryden til alt er varmet igennem.
  • Smag til med salt og peber.
  • Kom spinaten i et ildfast fad eller portionsskåle (ramekiner).
  • Tag pindene ud af fisken og læg fiskerullerne oven på spinaten.
  • Hæld saucen over og sæt fadet i ovnen igen ved 200 grader i 10 min.

Noter

Tips: fisken bliver bedst, hvis den optøs langsomt i køleskabet. Derfor er det en god ide at tage den op dagen før.
Keyword færøsk fisk, færøsk rødtunge, fisk fra færøerne, fladfisk, opskrift, ovnret, rødtunge

Norðfra ønsker dig god appetit!

Hvis du har kommentar til vores produkter, hører vi meget gerne fra dig på info@nordfra.com