![havtaskekæber på grillen](https://nordfra.com/wp-content/uploads/2020/09/havtaskekæber--300x300.jpg)
Havtaskekæber
Husk når du griller:~ Grillen skal være brandvarm, gerne 250-300 grader.~ Risten skal være ren og tør.~ Vent lige 15 sekunder mere, inden du vender fisk eller kød, så det får det helt rigtige grillmønster og smag.
Ingredienser
- 2-3 havtaskekæber pr. person
- 600 g sommergrønt asparges, tomat, ærter, blomkål
- 600 g nye kartofler
Dressing
- ¼ l cremefraiche 38%
- 2 citroner
- persille
Sådan gør du
- Befri kæberne for hinder og krydr dem med salt og peber. Lad dem trække i ½ time. Se evt. denne video for fremgangsmåde: https://youtu.be/PV5tXbHAva4
- Skyl, rens og skær grøntsagerne i mindre stykker.
- Kog kartoflerne.
- Beklæd en bradepande, der kan være på grillen, med bagepapir – eller en foliebakke. Kom alle grøntsagerne i bradepanden og krydr med salt.
- Grill dem ved middelhøj varme i ca. 12-14 minutter med lukket grill-låg.
- Grill også havtaskekæberne samt halverede citroner. De skal grilles i 8-10 minutter.
- Sørg for, at det hele er færdigt samtidig.
- Når kæberne er færdige skal de hvile ca. 3 minutter som hvis det var en god bøf.
- Imens tilsættes cremefraichen de grillede grøntagsager. Det hele vendes sammen med kartoflerne og smages til.
- Drys med groft hakket persille og server det rustikt med de grillede citroner.
![](https://nordfra.com/wp-content/uploads/2017/05/logo.png)
Norðfra ønsker dig god appetit!
Hvis du har kommentar til vores produkter, hører vi meget gerne fra dig på info@nordfra.com