Fra Nord til bord!

Ovnbagt helleflynder

opskrift med helleflynder steak nytår

Ovnbagt helleflynder

Christina Damgaard-Sylvest
Ovnbagt helleflynder i citronhollandaise med brøndkarse og aspargeskartofler.
Helleflynder er en af de fineste spisefisk med et let sødligt, hvidt og fast kød. Den fine struktur i kødet gør, at fisken har bedst af blid tilberedning så som pochering og ovnbagning, for at sikre, at den ikke bliver tør. Citronbearnaisen er fløjlsblød og cremet og giver et frisk indslag til den milde fisk.
Sæson: Nytår /efterår/vinter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time
Ret Hovedret
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Citronhollandaise

  • Saft af 1-2 citroner
  • 6-7 æggeblommer
  • 2-3 spsk sukker
  • 250 g smeltet smør

Desuden

  • aspargeskartofler
  • brøndkarse

Sådan gør du
 

  • Fisken tøs op på et rent viskestykke i køleskabet. Giv den optøede fisk et lille drys salt og sukker, og lad den trække mindst en time og op til et døgn.
  • Fisken lægges i et grundigt smurt fad sammen med en meget lille bundskjuler hvidvin. Fordel en generøs smørklat på hvert stykke fisk og krydr med peber. Læg folie over fadet. Hertil kan fisken forberedes indtil to timer før servering.
  • Kartoflerne koges og pilles. Hold dem varme.
  • Fisken sættes i en 200 grader varm ovn og bager til den lige netop er helt gennemvarm. Det tager, alt efter hvor mange man laver mad til og hvor effektiv ovnen er, mellem 7 og 10 minutter. Tag fisken ud inden du tænker at den er færdig, den vil stå og tilberede videre i fadet efter den er kommet ud af ovnen.
  • Netop med helleflynder er det meget vigtigt ikke at overtilberede – det er en god idé at lave et ”prøvestykke” inden gæsterne kommer, for at få en fornemmelse af, hvor lang tid fisken skal have.
  • Saucen skal laves umiddelbart inden servering:
  • Smørret koges op i en lille gryde.
  • Æggeblommerne, citronsaften og sukkeret hældes over i en blender.
  • Tilsæt det kogende smør lige så stille, mens blenderen kører.
  • Hæld saucen tilbage i gryden og smag den til med evt. mere citronsaft eller sukker. Den skal smage syrligt/sød.
  • Saucen må IKKE koge efter den er samlet, så skiller den.

Anretning

  • Helleflynderen anrettes på en tallerken og saucen hældes henover.
  • Pynt af med brøndkarse og giv kartoflerne til ved siden af.
Keyword bæredygtig fangst, færøsk fisk, fisk fra færøerne, fladfisk, helleflynder, helleflynderkoteletter, klar til brug, koteletter af helleflynder, linefanget fisk, opskrift, ovnbagt helleflynder

Norðfra ønsker dig god appetit!

Hvis du har kommentar til vores produkter, hører vi meget gerne fra dig på info@nordfra.com