Køb fisk fra Færøerne – levering til døren!

Thai-inspireret laks

thai-inspireret laks fra Færøerne

Thai inspireret laks med rød karry

Gourministeriet
Lækker thai-inspireret pandestegt laks med rød karry, kokosmælk og friske grøntsager.
En ultra cremet kokos-karry-sauce fyldt med smag fra det thailandske køkken, – saftig stegt laks og sprøde grøntsager.
Jeg er vild med laks, og i sådan en thai inspireret udgave gør den sig altså rigtig godt.
Retten er super nem at lave, og kan være klar på mellem 30-45 minutter, alt efter om du bruger 1 eller 2 pander.
Server med kogte ris eller stegte nudler, fintsnittet forårsløg og evt. hakkede peanuts eler cashewnødder.
Denne ret er perfekt til hele familien, styrken kan du selv variere, – start evt. med 2 spsk rød karrypasta og juster efterfølgende. Der er stor forskel på varianterne.
Du kan også tilsætte frisk chili eller toppe den med frisk chili ved servering.
Ret Hovedret
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 4 lakseportioner eller ca. 125-150 g/stk
  • 1 løg finthakket
  • 3 fed hvidløg revet eller presset
  • 4 cm ingefær fintrevet – ca. 2 spsk
  • 125 g sugarsnaps eller sukkerærter
  • 1/2 broccoli eller 8 aspargesbroccoli – delt i små buketter
  • 1 rød peber skåret i strimler
  • 2 ds kokosmælk ikke light
  • 2-3 spsk rød karrypasta
  • 3 spsk tomatkoncentrat
  • 1 lime saften heraf
  • 1 1/2 tsk fiskesauce
  • olie
  • salt og peber
  • kKogte ris til servering
  • evt. fintsnittede forårsløg til servering

Sådan gør du
 

  • Fjern evt. ben fra laksefileterne, og krydr med salt og peber. (Selv om fisken kommer benfri, er det altid godt at tjekke for en sikkerheds skyld).
  • Varm lidt olie på en pande, og steg laksefileterne ved god høj varme i ca. 3 minutter på hver side, alt efter tykkelse. Læg dem til side på en tallerken og dæk dem løst med folie.
  • Har laksen skind på, så start med at stege kødsiden. Pres evt. med en palet på skindsiden imens, så laksestykket mases let mod panden, – så sikrer du en flot “stegeskorpe”. Vend derefter stykkerne og lad dem stege 3 minutter på skindside.
  • Tør panden over med et stykke køkkenrulle, tilsæt lidt olie og steg løg, hvidløg og ingefær af et par minutter.
  • *Ønsker du retten færdig hurtigere kan du blot bruge to pander, og stege laksen på en og tilberede saucen på en anden.
  • Tilsæt tomatkoncentrat og karrypasta, og varm det med et par minutter, og tilsæt derefter peberfrugt, sukkerærter og broccoli og steg med i 4 minutter.
  • Hæld kokosmælken over og lad retten simre i 10-15 min.
  • *Kog risene imens.
  • Tilsæt fiskesauce og lime, og smag til med salt og peber.
  • *Er saucen for tyk kan du tilsætte en smule vand efter behov, – men den skal være lækker cremet
  • Hvis laksen har skindside, fjernes skindet fra laksestykkerne, inden du lægger dem i saucen.
  • *Du kan undlade dette step hvis du ikke sætter panden på bordet.
  • Server med ris og et drys grønt, – evt. hakkede peanuts eller cashewnødder.

Noter

Til opskriften har Dianna brugt en lakseside for at skære den i præcis de størrelser, hun ønsker (150g). Ellers er det nemmest at bruge vores lakseportioner og evt. bruge lidt flere stykker, da de er på 125 g og i forvejen renset for ben. De fås både med og uden skind.
Keyword bæredygtig laks, cremet opskrift, færøsk laks, laks fra Færøerne, laksefileter, lakseportioner, thai inspireret laks