Stegte sildefileter med kogte kartofler, jordskokkepuré og løgcreme
Denne opskrift på stegte sildefileter serveres med kogte kartofler, jordskokkepuré og løgcreme. Sildefileterne saltes og paneres i rugmel, inden de steges sprøde i smør. Kartoflerne koges og drysses med purløg, mens jordskokkepuréen tilberedes med skalotteløg og fløde. Løgcremen koges ind med hvidvin og bouillon for en rig smag. Retten anrettes med purløg og serveres.
Ingredienser
- 8 sildefileter ca. 2 pr. person
- salt
- 100 g rugmel eller anden grov meltype
- smør til stegning
Jordskokkepuré
- 1 stort skalotteløg
- 300 g jordskokker
- 2 dl fløde
- salt og peber
- smør til stegning
Løgcreme
- 1 alm. løg
- 2 dl hønsebouillon vand og hønse- + okseterning
- 2 dl hvidvin
- 2 dl fløde
- 1 bundt forårsløg
Tilbehør
- 800 g kogte kartofler
- frisk purløg finthakket
Sådan gør du
Forberedelse af sildefileter
- Start med at rense sildefileterne for evt. ben. Drys derefter salt over sildefileterne og lad dem trække i cirka 30 minutter for at fremhæve smagen.
- Vend sildefileterne i rugmel eller et andet groft mel, så de er jævnt dækket.
- Varm en pande op med en god mængde smør. Steg sildefileterne ved middelhøj varme i 2-3 minutter på hver side, indtil de er sprøde og gyldne.
Kartofler
- Kog kartoflerne i letsaltet vand, indtil de er møre (ca. 15-20 minutter). Drys med finthakket purløg lige før servering.
Jordskokkepuré
- Hak skalotteløget og svits det i smør 2-3 min. i en gryde, indtil det bliver blankt og gerne antager lidt farve.
- Skræl jordskokkerne og skær dem i stykker. Kom dem i gryden og giv dem 1-2 min sammen med løget.
- Tilsæt ca. 2 dl. fløde så det næsten dækker jordskokker og løg.
- Småkoges i omkring en halv time.
- Blendes herefter med til puré en stavblender og smages til med salt og peber.
Løgreme
- Skær løget i små stykker og svits den i lidt olie i en gryde.
- Tilsæt hønsebouillon og hvidvin og lad det koge ind til det halve. Massen blendes med en stavblender.
- Tilsæt derefter fløde og lad den atter koge ind til halvdelen.
- Smag til med salt og peber.
- Klip masser af purløg og kom den enten i cremen eller drys den ovenpå ved servering.
Servering
- Anret de stegte sildefileter sammen med de kogte kartofler, jordskokkepuré og løgcremen. Pynt med frisk purløg for ekstra smag og farve.
- Velbekomme!