Beskrivelse
Helleflynder – den største af alle fladfisk
Helleflynder (Hippoglossus hippoglossus) er en imponerende fladfisk, som både er kendt for sin størrelse og for sin fantastiske smag. Den kan blive helt op til 3-4 meter lang og veje over 300 kilo – og dermed er den den største af alle fladfisk. Helleflynderen lever bedst i koldt og dybt vand og trives især i de rene farvande omkring Færøerne.
I 2019 blev der landet en helleflynder nord for Færøerne på hele 218 kilo – et syn, som imponerede både fiskere og øens befolkning.
Fangst og kvalitet
Hos Nordfra får du helleflynder fanget med line i kolde, færøske farvande. Det giver en høj kvalitet, fast struktur og en smag, der er svær at slå. Enkelte gange får vi den trawlfanget, men hovedsageligt er det linefanget fisk. Helleflynderen er en rovfisk, der lever af mindre fisk, krabber og bunddyr – det giver kødet en rig og naturlig smag.
Tilberedning af helleflynder
Helleflynder er fast i kødet og utrolig alsidig i køkkenet. Den egner sig til både pande, ovn og grill – men pas på ikke at give den for lang tid, da kødet ellers kan blive tørt. En god tommelfingerregel er cirka fem minutter på hver side, når den er optøet.
Skal du grille helleflynder, anbefaler vi at smøre koteletterne godt ind i olie eller pesto, inden du krydrer dem. Husk også at smøre risten, så kødet slipper let. Så er du sikker på en saftig og lækker grilloplevelse.
Anvendelse
Hos Nordfra leveres helleflynderen som koteletter i poser á 550 gram. Koteletterne har et t-ben i midten og skind på kanten – begge dele er nemme at fjerne ved servering. Helleflynderkoteletter kan bruges til alt fra festlige hovedretter til lette salater. På Færøerne kaldes fisken for kalvi, og den traditionelle kalvasalat er et sikkert hit ved festlige lejligheder.
Madlavning med helleflynder
Helleflynder kan tilberedes på mange måder. Du finder opskrifter med helleflynder her på vores opskriftsside.
Helleflynderen er en vidunderlig fisk, når den tilberedes rigtigt. Det er vigtigt, at den ikke får for lang tid, hverken i gryde, på pande eller grill, da den derved bliver hård, kompakt og tør. Omkring 5 minutter på hver side er nok – optøet naturligvis. Du kan krydre den med præcis dine favoritkrydderier.
Helleflynderen egner sig rigtig godt på grillen, fordi den er så fast i kødet. Skal den grilles anbefaler vi at smøre den godt med olie eller pesto på begge sider, inden du krydrer den. Grillen skal naturligvis også smøres godt med fedtstof hver gang du griller fisk, så kødet ikke hænger fast.
Én bid helleflynder og du er hooked! Sådan videregiver flere af vores kunder deres erfaring.
I sommeren 2019 blev der fanget en helleflynder nord for Færøerne, der vejede 218 kg eller 436 pund (billedet herunder). Det er den største helleflynder, der er landet på kajen i Leirvík.